Skimmelsvamptape ved sanering
Skimmelsvamp vokser på fugtige materialer som træ, gips, tapet og isolering – fx efter vandskader, ved dårlig ventilation eller kuldebroer. Når angrebne materialer fjernes, kan sporer og støv spredes til resten af bygningen. God afgrænsning og tydelig mærkning er derfor en vigtig del af saneringen.
Hvad bruges skimmelsvamptape til?
- Lukning og mærkning: luk sække og emballage med angrebne materialer, så sporer ikke spredes, og indholdet er tydeligt.
- Markering af zoner: markér afskærmninger og rum, hvor der saneres, så uvedkommende holder sig væk.
- Containere: markér containere og opbevaringssteder til affald fra saneringen.
Sådan foregår skimmelsanering
Først skal årsagen til fugten findes og udbedres – ellers kommer skimmelsvampen igen. Derefter afgrænses området, angrebne materialer fjernes eller renses, og affaldet pakkes tæt i plast og mærkes. Til sidst rengøres området grundigt. Ved større angreb anbefales det at bruge et firma med erfaring i skimmelsanering.
Værnemidler
Brug passende åndedrætsværn, handsker og eventuelt engangsdragt, og følg Arbejdstilsynets anvisninger for arbejdet. Har du spørgsmål, så ring til os på +45 71 99 32 60.